Hos MOJOO går vi aldrig på kompromis, når det gælder kvalitet – hverken i vores produkter eller i de samarbejder, der ligger bag.

Vores leverandører er nøje udvalgt, og det tager både tid og kræver mange tests, før en ny partner bliver en del af vores faste netværk. Vi tror på, at gode relationer skaber de bedste resultater – og mange af vores samarbejder har udviklet sig til langvarige partnerskaber med gensidig tillid, respekt og forståelse.

Det handler dog ikke kun om at levere produkter i høj kvalitet.
Et samarbejde med MOJOO bygger også på ansvarlighed og ordentlige arbejdsforhold hos vores partnere. Vi ved, at vi som lille aktør i en stor verden ikke kan ændre alt – men vi gør vores bedste, og vi tør tage snakken, når vi ser forhold, der ikke stemmer overens med vores værdier.
Og vi har set positive forandringer hos vores samarbejdspartnere, siden vi første gang trådte ind ad døren.

Selvom meget i dag foregår digitalt, prioriterer vi stadig at besøge vores leverandører, når det er muligt. Her bliver vi mødt af engagerede medarbejdere, varme smil, en anden hverdag og ikke mindst ny inspiration, som vi tager med hjem til MOJOO – og videre til dig.