Om Mojoo
"Mojoo er en kreation af design, som er inspireret af hvem jeg er og hvad jeg kan lide. Jeg sammensætter kollektionerne efter min egen smag. Alt må gerne passe ind i mit eget hjem."
Fortæller indehaver Lene Kjær.
Mojoos rødder udspringer af smukke, tidløse LUX lakbakker og LUX lakæsker til hjemmet.
Vi har en klassisk basis kollektion med en bred vifte af farver. Der udvælges nye trendfarver hver sæson, som passer tone i tone til tidligere sæsoners farver.
Alle Mojoos produkter passer sammen som byggeklodser og kan mixes på kryds og tværs, nøjagtig som du ønsker.
Alt er håndlavet. De fine bakker og æsker er produceret i Vietnam efter gamle traditionelle teknikker.
De er udført i træ, som er lakeret op til 12 gange og tager 45 dage at producere.
Denne teknik giver den bløde overflade i højglans, som vi elsker.
Senere er flere grene kommet til. Kollektionen består af rå og skæve produkter, som får mange til at kigge en ekstra gang.
Produkterne er blandt andet smukke AGAT sten, som hver udgør sit eget unikke farvespil. De er alle sammensat forskelligt med halvædelsten fra Middelhavets bund. Samtidig har STARDUST vægdekorationer og lysestager også sat deres aftryk på kollektionen.
Disse produkter er en nytænkende tilbygning for at skabe definition og spil på vægge og stilleben. Alle disse tillæg giver en kontrast til de klassiske LUX lakbakker, men er raffineret således at de passer sammen i perfekt symbiose.
Videreudvikling af de traditionelle LUX lakbakker har ført til vores STING kollektion. Her er de traditionelle bakker blevet beklædt med kunstlæder med print af stingray (rokke).
Den bløde og matte overflade på STING bakker og STING æsker er utrolig smuk og tidsløs sammen med de klassiske og blanke LUX lak bakker og LUX lak æsker.
Efter en storm af positiv feedback på den nye tekstur på STING produkter, lancerede vi en linje med matte lakbakker. Igen produkter der passer i farver og størrelser med de øvrige produkter.
Nyeste skud på stammen er vores eksklusive kollektion i messing IXORA, WAVE og PEA POD som giver et luksuriøst og elegant touch til de andre produkter og alles hjem.
Alt i alt er Mojoos kollektioner skabt for, at designelskere, som os selv kan sammensætte egne stilleben med vore produkter som passer perfekt ind i det individuelle og unikke hjem.
Bag om Mojoo
Gennem mange års erfaring indenfor interiørbranchen har ejeren af Mojoo, Lene Kjær, formået at skabe et brand, hvis produkter udsmykker hjem og butikker verden over.
Da Lene Kjær i 2014 købte Mojoo, bestod brandet primært af lakbakker og på få år er Mojoo blevet til et firma med mange flere skønne produkter, der kan dekorere alle rum i hjemmet.
Mojoo har fået en solid fod indenfor i interiør og design branchen, hvis modige produkter og kombinationer ikke blot ses som en fryd for øjet, men også en inspiration for vore kunder.
For Mojoos ejer, Lene Kjær, er det vigtigt at hendes personlige stil afspejles i alle produkterne. "Jeg søger hele tiden efter anderledes og skæve produkter som matcher til vores klassiske lakvarer. Her er det kun fantasien som sætter grænsen. Jeg elsker skulpturelle dekorationer, metaller, ædelstene og ikke mindst legen med farver".
"Jeg finder inspiration overalt og mit hjerte har altid banket for den asiatiske stil, som jeg har forfinet til vores eget design og udtryk".
Vi arbejder med interiør forhandlere i hele Europa og udvikler også produkter til større indretningsprojekter.